Gå tilbage til forumoversigten

Emne: Den usynlige hånd

Af: Claus Andersen

31/10-2004 17:12

#1


Regeringens politik betyder privatiseringer, udlicitering og nedskæringer på de kommunale budgetter. Filosofien er: det er lige meget hvem, der laver det, bare det er billigt og bare vi er egoistiske nok vil "den usynlige hånd", markedskræfterne, efterhånden regulere adfærden til fælles bedste (kilde: Adam Smith og Anders Fogh Rasmussen i bogen fra socialstat til minimalstat). Nu skal jobformidlingen privatiseres, men her har regeringen ikke haft nogen særlig heldig hånd. En ny evaluering af det første halvandet år med brug af private aktører konkluderer at private firmaer ikke er bedre end Arbejdsformidlingen (AF) til at få ledige i job, men til gengæld er de dyrere. Det koster staten fire gange så meget at bruge private aktører end hvis arbejdet blev udført af AF og udbyttet har været ringe og ikke budt på den forventede effektivitet og nytænkning (kilde: FTF).
Hvem kan ikke huske historien om den ledige cand. mag., der i et jobsøgningsforløb, der var overdraget af AF-Århus til den private aktør Ramsdal A/S. Han blev personlighedstestet og fik at vide han manglede konkurrencementalitet og kun var lidt over middel begavet. Til orientering er han maratonløber og fik 10 i gennemsnit på universitetet.

Færre midler til uddannelse - flere til administration

Når private aktører byder i en licitation er det selvfølgelig for at tjene penge på de cpr. nr. de kan "købe" af AF. Til gengæld har den øget administrationen hos AF, der skal kontrollere de private aktører. Al den administration, som der i forvejen er meget af i AF, bliver ganget med to, og midlerne til administrationen går fra aktiveringsindsatsen for de ledige. AF skal godkende handlingsplaner, oprettelse af arbejdspladser med løntilskud og besvare byger af spørgsmål fra de private aktører, der ikke kender nok til lovgivningen og retningslinjerne fra de Regionale Arbejdsmarkedsråd. Færre midler til uddannelse - flere til administration. Glemt er målet, at de ledige kommer i arbejde. Efterhånden bliver der kun råd til, at de ledige kan sætte sig hen i et hjørne og vente på at der bliver plads til dem i et tilskudsjob.

Nyt Visitationsprojekt

40 procent af aktiveringsindsatsens går vist til administration og det bliver værre fra 1.12.04, hvor vi endnu engang bliver præsenteret for en uheldig hånd. Et "Visitationsprojekt", der skal udvikle et beskæftigelsessystem, hvor den enkelte borger skal være i centrum, uanset om borgeren er kontanthjælpsmodtager eller forsikret ledig (kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, AMS).
Det lyder jo nydeligt, men hvad er det reelle mål med visitationsprojektet? Beskæftigelsespolitikken bevæger sig langsomt i retning af, at det er ligegyldigt om man er forsikret eller ej. Vi får øget bureaukrati og et blanket-cirkus af indberetninger til a-kasserne om de ledige nu står til rådighed. Det bliver kontrol frem for job.

Den urene ”Venstre-hånd”

De ledige vil nu blive underkastet en total digital registrering. Bekendtgørelsen til visitationsprojektet giver ikke de ledige mulighed for at klage. Den anviser kun metoder til at foretage en vurdering og kontrol af den ledige. Det undrer ikke, at der på AMS's hjemmeside under bekendtgørelse og vejledning til visitationsprojektet er direkte link til Persondataloven, Retssikkerhedsloven og Forvaltningsloven. De ledige er efterhånden godt trængt op i krogen. Det er deres egen skyld, at de ikke har arbejde. ”Det er ganske vist”.

Den venstre hånd anses for at være uren i mange kulturer, da den bruges til toiletbesøg. Regeringens ”usynlige hånd” har meget til fælles





Det er nødvendigt at være oprettet som bruger på DKby.net for at lave indlæg. Såfremt du allerede er oprettet som bruger skal du blot logge på via nedenstående formular ellers kan du gratis oprette en bruger ved at klikke her!


Emailadresse:  
Adgangskode:

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site